Sådan passer du på dig selv, når samarbejdet med den anden forælder ikke kører

Sådan passer du på dig selv, når samarbejdet med den anden forælder ikke kører - EnligMor

Når samarbejdet ikke kører…

Når samværet og samarbejdet ikke kører optimalt, kan det være hårdt at dele skilsmissebørn med den anden forælder. Hvis du vil passe godt på dig selv, så sørg for at holde hovedet koldt, også selvom det ikke er dig, der har taget beslutningen om at stoppe samlivet. Den bedste vej gennem en skilsmisse er at have så få konflikter som muligt. Uenigheder om børn og anden løsøredeling kan køre i årevis og gør, at ingen af jer mentalt kommer videre. Beslut dig for, hvad der er vigtigst for dig og dine børn og glem resten af konflikterne. Og tænk på barnets tarv.

Det kan dog være mere end svært at dele noget så fantastisk som børn med et menneske, som ikke har samme værdier og målestok for, hvordan man passer godt på dem. Det er faktisk meget lidt, du kan bestemme, når barnet er på samvær hos den anden forælder: f.eks. hvem der passer det, så længe barnet er mest sammen med samværsforælderen, hvem det skal på besøg hos, hvad for noget tøj, det har på – så længe der bliver draget omsorg for barnet, og det har det godt.

Det burde være obligatorisk for skilsmisseforældre, der ikke kan få samværet til at fungere, at få timer hos en parterapeut – for det er jo i bund og grund stadig forholdet, der knirker. I dag kan man hos Statsforvaltningen søge konfliktmægling, hvor parterne får hjælp til at finde løsningen på deres problemer, men det er frivilligt. Og måske kan man godt få tvunget den hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke.

Hvad kan du gøre for at undgå at drukne i konflikter?

Helt generelt må du lære at leve med tingene, som de er. Om barnets far er vildt irriterende, fordi han altid kæmper for at se børnene mere, eller om han er mere end lige glad med dem – så er det det, du kan forholde dig til. Jo før, du holder op med at prøve at lave om på ham og begynder at arbejde i den situation, der nu er, jo før bliver livet nemmere for dig.

For resten af livet vil det altid være barnets anden forælder, og dermed kommer den person til at være en stor del af dit. Du bliver nødt til at slippe dit eget lort, skuffelsen over brudte aftaler eller den dårlige samvittighed og fokusere på dine børn. Også selv om den anden forælder ikke gør det.

Det bedste råd til samarbejdet

”Vær teflon”, er et godt mantra. Lad de grimme ord glide af. Brug din energi på at give børnene et godt liv, ikke på at køre rundt i gamle, uløselige konflikter. Det er det, samarbejdet skal handle om: hvordan I giver jeres barn det bedste liv, også selv om I ikke er sammen længere.

Det er først og fremmest barnets tarv, du skal fokusere på. Barnet har ikke valgt at vokse op i en skilsmissefamilie, så slug de kameler, der skal til, for at barnet har det optimalt. Men pas på dig selv imens – og husk også at råbe RØV! engang imellem. Og hvis du kan, så bak op om barnets kærlighed til den anden forælder. For den er der, næsten uanset hvordan han opfører sig. Hold fast i det, når det bliver svært. Når barnet bliver voksent, skal du kunne se det i øjnene og sige, at du gjorde alt, hvad du kunne. Men pas på de uskyldige børn, skærm dem hvis nødvendigt.

Hvad gør du, når samarbejdet bliver rigtig svært?

Hvis din eks går over til at kalde dig grimme ting og skriver dumme mails med et utal af beskyldninger, så luk af og ned. Hold dig til de aftaler, I har indgået. Undlad at besvare udbruddet med andet end konkrete fakta:

”Hej Barnefar. Jeg afhenter som planlagt Julius på din adresse på fredag kl. 15.00. Jeg forventer, at han er klar og har sit tøj og bamsen med i rygsækken. Hvad du ellers skriver, vil jeg ikke forholde mig til. Er du uenig i, hvordan samværet kører, må du henvende dig i Statsforvaltningen og bede om at få lavet en ny resolution. Mvh. X.”

Samarbejdet er for resten af livet

Det er svært at få lov til at komme videre, når man hele tiden bliver konfronteret med det menneske, man allermindst har lyst til at se – eller allermest. Det tager lang tid at vikle sig ud af hinanden. Havde I ikke haft børn sammen, eller havde det bare været en ven, der havde behandlet dig skidt, så kunne du have slettet hans nummer, slettet ham fra alle sociale medier og undladt at hilse, hvis du tilfældigvis mødte ham på vejen. Det kan man ikke her: selv om I ikke kan fordrage hinanden, og du har en flaske champagne stående i kælderen til den dag, han stiller træskoene, så skal I stadig, for barnets skyld, kunne samarbejde.

Hvis barnet har en far, der ikke er særlig interesseret, så lad være med at blive ved med at kæmpe. Acceptér, at vi i Danmark har samværsret og ikke samværspligt. Find nogle andre, der kan glæde sig over barnet, der vokser op, og som kan hjælpe med at aflaste dig, og glæd dig så i stedet over, at du får lov til være sammen med dit barn hver eneste dag.