Er du alene om at opdrage dine børn?
Det er ikke så meget anderledes at opdrage børn som enlig mor, end som hvis der var to forældre – og alligevel er alt anderledes. Selv om du allerede har været mor i flere år inden bruddet, kan det pludselig at skulle klare alt selv føles som at sætte sig ind i en bil og helt uden køretimer bare at skulle lære sig selv, hvordan man får det hele til at virke. Det tager lidt tid, men hvis man kan grine undervejs, så gør det det hele lidt nemmere.
Den store udfordring ligger i, at der kun er én forælder til at nå to forældres pligter og glæder: ved godnatlæsningen venter opvasken stadig ude i køkkenet, og der er ikke en anden forælder til at tage den. Det er dig, der skal få hele hverdagen til at fungere og give omsorg til dit barn, også når du selv er træt, stresset og presset. At skulle aflevere det ene barn i børnehaven, når det andet er syg, og du samtidig også skal gøre rent og lave mad og samtidig sørge for ikke at have så mange sygedage, at du bliver fyret.
Hvorfor er det mere hårdt at være enlig mor?
Det er hårdt ikke at have en nødbremse i form af en anden voksen, der lige kan tage over, når du er ved at brænde sammen. Når du er enlig mor, er der ikke nogen til at rose dig og sige, at du virkelig bare gør det godt som mor. I hverdagen er der ikke nogen andre at udveksle bekymringer og finde løsninger med. Når du er enlig mor, står du med hele ansvaret 24/7.
Det kan være svært at bevare roen og tålmodigheden, når barnet står nede i stuen for syvende gang, fordi der er en flue i værelset/ikke mere vand i koppen/monstre under sengen etc. Mens man selv er crashet i møblementet efter en hård dag. Men find overskuddet og gentag ”Det er bare en fase. Det er bare en fase.” Gå evt. i seng samtidig med barnet og tag i en periode din alene-tid om morgenen i stedet for.
Brug nødbremsen
Hvis du er lige ved at gå op i limningen, så gør noget andet end at råbe. Kom ud af døren og gå en lille tur, og hvis barnet ikke er stort nok til at være alene, så sæt det i klapvognen og tril hen på legepladsen. Du behøver ikke at tage dig af alle de folk, der kigger på dit skrigende barn: alle forældre har været lige der. Find din egen nødbremse: inden det går galt, så læg en strategi for, hvad du vil gøre næste gang, når det begynder at spidse til.
Det kan især være rigtig ensomt og meget, meget svært at stå der i døråbningen og kigge på sit sovende barn og ikke have nogen at dele dette fantastisk smukke syn med. Det er både en glæde og samtidig fyldt med sorg at føle, at du er den eneste, der elsker barnet betingelsesløst – men det behøver ikke at være sådan. Et gammelt afrikansk ordsprog siger: Det kræver en landsby at opfostre et barn.
HUSK at du ikke er alene og få nogle gode omsorgspersoner ind i barnets liv, som kan aflaste dig og give barnet en god og tryg barndom. Der er meget hjælp at hente fra familie, venner og naboer, men spørg også de andre forældre i klassen, hvor der er to voksne, om de ikke vil køre dit barn hjem fra fødselsdag og find nogle andre familier, hvor I er velkomne.
Læs også: Håndbog for enlige mødre
Ro, renlighed og regelmæssighed – og masser af kærlighed
Det er dog ikke kun trist og besværligt at være alene om at opdrage børn. At være enlig mor er en unik mulighed for at få et helt utrolig tæt forhold til sine børn. Opmærksomheden skal ikke deles med en anden forælder, og over middagsbordet er der tid til at lytte. Du kan selv sætte reglerne og bestemme, hvordan hverdagen skal køre, og du kan endda tage dine børn med på råd og skabe en hverdag, der passer lige præcis til jer. Lad andres gode råd gå henover hovedet på dig: det, der virker, er det, du gør.
Hvis du vil gøre det nemt for både børn og voksen, så skab en hverdag med faste rutiner for tandbørstning, aftensmad og sengetider; både for at lære barnet, hvad det kan forvente og for at mindske stress for alle i huset. Hvis barnet ved, hvad det kan forvente, og at du altid mener, hvad du siger og holder, hvad du lover, så kommer der ro på.
God opdragelse er også kærlighed
Opdragelse er også en måde at vise kærlighed på, og lad endelig være med at udskyde denne vigtige del af barndommen, til du står med en tvær teenager, der er fysisk stærkere end dig. Allerede når barnet er lille, kan I sammen lave nogle regler for at omgås hinanden i husstanden. Det kan f.eks. være altid at tale pænt til hinanden og at sige undskyld, hvis man kommer til at råbe højt (det gælder også moren).
I det hele taget er der masser af rum til at arbejde på husreglerne i fællesskab og f.eks. aftale, hvor lang tid man må bruge foran skærmen (dette gælder især moren). Når barnet er større, er det vant til, at man sætter reglerne i fællesskab og overholder de aftaler, der er lavet.
Vær et godt forbillede
Vær i det hele taget et godt forbillede og vis dit barn, at du holder af det. Hver eneste dag i barnets liv skal du huske at vise din kærlighed og omsorg til barnet. Ros det, kys og kild det og sørg for, at det er trygt. Lav et fast tidspunkt hver dag, hvor I bare er sammen, og hvor du har tid til at lytte og spille spil, læse højt eller bare være sammen. Lær barnet, hvordan man trives og passer på sig selv, behandler andre med respekt, ser lyst på livet og klarer små og store udfordringer. Og her er det nok alligevel ikke så anderledes i forhold til alle andre familier, om der er én eller flere voksne.
