Gæst til begravelse: Sådan skal du opføre dig

En begravelse er en følelsesladet affære, og det kan som gæst være svært at vide, hvordan man skal opføre sig. Man vil gerne vise medfølelse, men man vil heller ikke være for direkte, hvis tabet stadig er for smertefuld for de pårørende. Så hvad skal du gøre?

Kom i god tid

I de fleste sammenhænge er det et tegn på respekt, når man ankommer i god tid. Det gælder især til en begravelse, så kom gerne mindst 20 minutter før starten på ceremonien, hvis det er muligt. Det giver dig også mulighed for at snakke og udtrykke din medfølelse med de pårørende. Derudover kan det også give dig til at tænke over din egen sorg, hvis du var tæt knyttet til den afdøde.

Hvad skal du sige til de pårørende?

Det kan føles svært at sige noget til de pårørende. Hvad skal man sige og hvad bør man holde sig fra at sige? Man vil gerne vise sin medfølelse, men hvordan gør man det bedst muligt. En almindelig måde, er ved at kondolere. Det er en høflig og lidt formel måde at udtrykke sin medfølelse på, men nogle kan føle, at det ikke er særlig personligt over for den pårørende. Du kan derfor godt være mere personlig, hvis du mener, at de pårørende ville sætte pris på det.

Vis omsorg med det rette kropssprog

Hvis du ikke er tryg ved at sige noget eller ikke føler, at du bør sige noget til de pårørende, er der andre måde at vise omsorg og medfølelse på. Det rette kropssprog er en god måde at vise omsorg og forståelse. Det kan gøres ved at tage den pårørendes hånd eller lægge en støttende hånd på deres skulder. På den måde viser du, at du føler med dem og kan ofte udtrykke mere end hvad ord kan.