Camping med børn

Camping med børn

Gode tips til camping med børn

Overvejer du at tage på camping med børn, så er der mange muligheder for at komme ud i naturen og slå teltet op. Campingferie er en hyggelig måde at være sammen på, uanset om I vælger at bo på campingplads eller et af de andre forslag her.

Måske har du selv været på festival i dine unge dage og husker det gode samvær med andre mennesker i musikkens tegn. Der er heldigvis mange familievenlige festivaler, hvor du kan tage dine børn med. Også campingpladserne arrangerer singlecamping for børn, hvor det sociale er i højsædet.

Vil I bare gerne ud i naturen, så er der også masser af gratis overnatningssteder i Danmark. Du kan læse om det hele her!

Festival med børn

En campingform, som de fleste børn og voksne vil elske, er festivaler. Selv om det stadigvæk er camping med telt, så er der underholdningsgaranti i form af musik – og her er der også nogle andre at lege med. Både små børn, børn i skolealderen, teenagerne og mor kan her finde nogen at være sammen med.

Måske er det ikke lige Roskilde Festival, der er det optimale, men der findes mange mindre familievenlige festivaler rundt i landet. Du kan se en liste over danske festivaler på Festivalkits.

Singlecamping med børn

Et andet tilbud, som henvender sig specielt til enlige forældre, er singlecamping med børn, et tilbud i udvalgte uger på campingpladserne rundt omkring i landet. I starten var der kun et par enkelte campingpladser, der havde dette dejlige tilbud. Efterhånden er mange andre campingpladser dog kommet med. Klik på linket her, så laver du en søgning på Google på [singlecamping med børn]. Måske er der en ledig uge i nærheden af dig.

Singlecamping baserer ligesom Familiekurserne på højskolerne sig på fællesskabet med andre familier. Forskellen er, at på singlecamping vil du møde andre forældre i samme situation som dig. Ofte er der planlagt forskellige aktiviteter med skattejagt, minigolf eller naturvandringer, og om aftenen er der fællesspisning med levende musik.

Overnatning i shelter

Vil I gerne helt ud i det fri, så findes der masser af gratis overnatningsmuligheder ved skov og vand. Selv om vi ikke har Allemandsret ligesom i Sverige, så kan du sagtens komme til at overnatte gratis og lovligt over hele Danmark. På www.udinaturen.dk kan du se et kort over de mere end 1400 shelters, telt- og lejrpladser. Klik på “Overnatning” og vælg derefter lejrtype.

Pakkeliste til camping

Det er en lidt større udfordring at bo med børn i telt uden komfur og badeværelse, men det er ret hyggeligt! Udover de ting på de andre pakkelister, kan det også være smart at have disse ting med på camping:

Telt Plastictallerkner Vanddunke
Pløkhammer Schweizerkniv Pasta
Luftmadras eller liggeunderlag Grydesvamp, også til opvask Olie
Luftpumpe Viskestykke Pulversuppe og kopnudler
Lappegrej (til luftmadras og telt) Bestik Noget at sidde på
Sovepose Grydesæt Lommelygte
Gasblus og ekstra gas Røreske Batterier

Mangler du nogle af tingene, kan du købes hos for eksempel Friluftsland.dk.

Banner - Spil med ord - Spanien