Dating: Lav en tjekliste til din drømmemand
Mor
Mor
20/06/2015

Dating: Lav en tjekliste til din drømmemand
Mor
Mor
20/06/2015
Hvad for en mand vil du have?
Det kan være svært at finde noget, hvis du ikke ved, hvad du leder efter – og sådan er det også med mænd! Du kan vælge systematisk at date hele internettet, men der er en lettere vej. Prøv at overveje, hvilken mand du egentlig gerne vil have, og hvordan du mon kan finde ham.Hvem er din kommende kæreste?
Er du træt af fuldstændig resultatløst at trevle byens diskoteker igennem hver weekend, så sæt dig i stedet roligt ned og find ud af, hvad du leder efter. Hvilken type mand vil gøre dig glad? Hvis du har du svært ved umiddelbart at finde et svar, får du her hjælp til at lave din egen tjekliste til din drømmemand. Og bagefter en forklaring på, hvorfor du skal smide den ud!Sådan laver du en tjekliste til din drømmemand?
Du ved nok ret klart, hvilken mand du ikke leder efter. Du har sikkert også en liste med krav til din kommende kæreste, men han er desværre ikke dukket op endnu. Måske fordi du har kigget efter de forkerte mænd? Prøv at se på dine venner. Hvis de alle sammen elsker fest og ballade ligesom dig, er sandsynligheden for, at du skal have dig en stille og rolig mand ret lille. Hvis du omvendt elsker at tilbringe aftenen med Netflix og kage, så bliver det nok ikke et lykkeligt match mellem dig og en festabe. Prøv at lave din egen tjekliste, med udgangspunkt i din omgangskreds. Skriv hvilke positive kvaliteter, dine venner har, det der gør, at de er i dit liv. Samtidig skriver du også en liste over, hvad det er, du leder efter i en kæreste. Skriv det hele på og del så listen op i ”Skal være”, ”må gerne være” og ”ikke så vigtigt”. Du kan ikke få det hele, men du får en ledetråd, som kan guide dig.Hvad leder du i virkeligheden efter?
Måske går dine krav til en kæreste mest på det fysiske. Når du så møder en mand, som lever op til det, kan det vise sig, at der slet ikke er kemi. Det er svært at dømme ud fra det ydre, hvordan en mand er indeni. Så snart du lægger de fysiske krav væk og begynder at tale med de mænd, du møder, så begynder det at rykke. Så vil du se, at der er en masse dejlige mænd derude. Frem for at fokusere på, at du ikke kan lide rødhårede mænd eller mænd, der er under 1.90, så prøv i stedet at finde ud af hvilke menneskelige egenskaber, du kan lide. Hvilken type mennesker er der i forvejen i dit liv, og hvorfor er det folk, du holder tæt på dig? Hvad er det, dine venner gør, der får dig til at føle dig elsket? Det er det, du skal lede efter!Hvad får dig til at føle dig elsket?
Gå din liste igennem igen og slet alt det, der har med det ydre at gøre: udseende, økonomi etc. Tilbage har du en liste med de helt basale værdier, som fortæller, hvem du selv er. Det er de ting, der er helt centrale i dit forhold til andre mennesker. Det er det, der skal være til stede, hvis du skal have et godt forhold til en mand. Ting, du ikke skal have på din tjekliste:- Et minimumsbeløb på indtægt – måske er han nyuddannet og to uger fra at lande sit drømmejob med den fede løn
- Højde og vægt
- Alder – måske er din drømmemand 10 år ældre end dig selv – eller 10 år yngre. Og hvad så?
- Jobtitel
- At I taler godt sammen. Et godt tegn er, at I har har lyst til at vide alt om hinanden
- At I har fælles værdier og vil de samme ting i livet
- At han vil gøre dig glad og er opmærksom på, om du har det godt






