Hjemmelavede pomfritter

 

Hjemmelavede pomfritter

Hjemmelavede pomfritter

1 voksen og 1 barn i 1 dag. Kan ikke fryses.

I virkeligheden kan denne her opskrift varieres i den uendelige med forskellige rodfrugter og krydderier – præcis som man bedst kan lide det. Stegetiden er dog for det meste den samme for alle rodfrugter, bare de er ens i størrelsen, når man skærer dem ud.

Ingredienser

6-8 mellemstore kartofler
2 spsk. olivenolie
½ tsk. paprika
2 fed hvidløg
Salt og peber

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200°. Skræl og skær kartoflerne ud i både. Bland dem i et ildfast fad med krydderier og olie. Lad dem stege i 30 minutter og forsøg først at vende dem, når de er blevet ret brune.