Lammekoftas
16 stk. eller 1 voksen og 1 barn i 2 dage. Kan fryses.
Hvis der er billigt lammekød i farvandet, så er det en god ide at købe stort ind! De fleste discountbutikker har dog næsten altid frossent lammekød, og de her lammefrikadeller smager fantastisk!
Ingredienser
400 g. hk. lammekød
1 spsk. hk. persille
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen
1 knsp. chilipulver
½ tsk. salt
1 fed hvidløg
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180°.
Bland det hakkede lammekød sammen med persille og krydderier. Pres derefter hvidløget i og rør det hele godt sammen.
Farsen formes til 16 små kugler, der kommes på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt bagepladen på midterste rille i 30 minutter. Vendes efter 15 minutter.
Serveres med ris og israelsk salat.